Råd og vejledning

Sådan forebygger du el-ulykker

Dansk El-Forbund har fire råd, som forbundet anbefaler at du følger, når du arbejder med el.

 

  1. Arbejd uden spænding – det er næsten altid muligt.

  2. Spørg efter instruktion, når du er i tvivl.

  3. Følg L-AUS: L-AUS betyder ’lavspænding – arbejde under spænding’, men dækker også over arbejde i nærheden af spændingsførende dele. Når du arbejder under spænding, så skal standarden EN 50110 følges. Standarden er ikke åbent tilgængelig, men skal købes. Spørg din leder, om han/hun vil give dig adgang til standarden.

  4. Husk at kontrolmåle: Brug dit måleinstrument til at dobbelttjekke, at du har slukket korrekt for spændingen, inden du påbegynder dit arbejde.

Husk at foretage en risikovurdering

Inden du går i gang med en arbejdsopgave, der skal udføres under spænding (L-AUS-arbejde), skal du lave en risikovurdering. Den skal afdække, hvilke risici der kan være ved at udføre arbejdsopgaven under spænding.

Læs mere her:

Som medlem af Dansk El-Forbund har du adgang til mere materiale. Læs eksempelvis: Arbejde under spænding (L-AUS)