Følger efter el-ulykker
Inden "Følger efter el-ulykker" fandtes der ingen videnskabelige undersøgelser af, hvornår en el-ulykke giver langvarige gener.
I 2005 bestilte Dansk El-Forbund en gennemgang af den videnskabelige litteratur om el-ulykker, og i 2018 blev den arbejdsmedicinske afdeling af Regionshospitalet Herning bevilliget 3 mio. kroner til forskningsprojektet. Projektet blev udført i samarbejde med DEF.
"Følger efter el-ulykker" var et todelt projekt og bestod af en registerundersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsens to dele kan du læse mere om længere nede på siden.
Undersøgelsens konklusioner
Højere risiko for fysiske og psykiske lidelser
Alvorlige el-ulykker øger risikoen for en lang række fysiske og psykiske lidelser – blandt andet epilepsi, kramper, angst, posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og tinnitus. Risikoen for lidelserne stiger med ulykkens alvorlighedsgrad. Forskerne finder også øget risiko for højere sygefravær og lavere arbejdsmarkedstilknytning blandt de ulykkesramte. Denne del af resultaterne er baseret på analyse af registerdata for de cirka 14.000 el-ulykker, der medførte kontakt med sygehus eller anmeldelse til Arbejdstilsynet.
De fleste stød giver kun forbigående symptomer
I et halvt år fulgte forskerne cirka 7.000 medlemmer af Dansk El-Forbund, der hver uge indrapporterede, hvilke symptomer de oplevede, og om de havde fået stød siden sidst. Deltagerne rapporterede en stigning i symptomer (smerter, kramper, kraftnedsættelse, tinnitus mm) i den uge, hvor de fik stød. Men langt de fleste symptomer forsvandt igen i ugerne efter strømstødet – også selvom deltagerne selv vurderede stødet som alvorligt. Ud af de 2.356 indrapporterede stød blev kun 21 strømstød vurderet som ’ret’ eller ’meget’ alvorlige.
Særligt sårbare har højere risiko for mén
Undersøgelsen blandt DEF’s medlemmer viser, at det ikke er lige meget, hvem der får strømstød. Ifølge psykolog og seniorforsker Kent J. Nielsen er der højere risiko for langvarige mén efter strømstød, hvis man i forvejen er særligt sårbar:
– Vi kan se, at personer med tegn på psykisk sårbarhed (for eksempel tendens til sygdomsbekymring) rapporterer flere smerter og mere kraftnedsættelse i ugerne efter alvorlige stød. Strømstødet bliver formentlig en udløsende faktor for flere smerter, hvis man i forvejen er sårbar.
Tekst: Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup
Undersøgelsens to dele
"Følger efter el-ulykker" var et todelt projekt. De to forskellige dele, som undersøgelsen bestod af, var en registerundersøgelse, som bygger på allerede eksisterende data, og en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle Dansk El-Forbunds erhvervsaktive medlemmer var inviteret til at deltage. De to elementer kan du læse mere om herunder.
1. Registerdata
I en matchet registerundersøgelse blev tilskadekomne i perioden 1995 til 2012 identificeret via registre fra Arbejdstilsynet og Landspatientregistret. Forskerne sammenkoblede disse data med oplysninger om diagnoser, sygehus- og lægekontakter, sygefravær og overførselsindkomst fra Landspatientregistret, Sygesikringsregistret og DREAM-databasen.
2. Rundspørge
I spørgeskemaundersøgelsen blev alle Dansk El-Forbunds erhvervsaktive medlemmer (22.284) inviteret til at deltage, hvoraf 31 procent (6.960) deltog. Deltagerne modtog først et længere, indledende spørgeskema om deres fysiske og psykiske helbred. De, der ikke havde været ude for en el-ulykke (eller har haft symptomer) inden for det seneste halve år, modtog derefter i 26 uger et ugentligt sms-spørgeskema om el-ulykker og symptomer. På den måde fulgte forskerne elektrikerne i en længere periode.
Hvorfor var det kun medlemmer af DEF, der var med i undersøgelsen?
Der er ingen tvivl om, at mange ikke-medlemmer kunne være relevante for spørgeskemaundersøgelsen, men videnskabelige og praktiske hensyn har gjort det nødvendigt at afgrænse undersøgelsen.
Dansk El-Forbunds ca. 22.500 beskæftigede medlemmer har høj risiko for el-ulykker og var mulige for forskerne fra Arbejdsmedicin at få kontaktoplysninger på. Samtidig havde Arbejdsmedicin Dansk El-Forbund i ryggen ift. at rekruttere og fastholde deltagerne i sms-undersøgelsen, der strakte sig over et halvt år.
Når Arbejdsmedicin skal tolke resultaterne af undersøgelsen, er det samtidig en fordel med en klart afgrænset gruppe.
Videnskabelige artikler
Electricians’ Health After Electrical Shocks - A Prospective Cohort Study
Electrical shocks are common, but rarely result in health effects.
Neurological symptoms and disorders following electrical injury: A register-based matched cohort study
This study aims to employ a register-based, matched cohort study, to investigate whether individuals demonstrate a greater risk of neurological diseases and symptoms of the CNS or PNS in the years following an electrical injury.
Dansk oversættelse: Neurological symptoms and disorders following electrical injury: A register-based matched cohort study
Dansk El-Forbund har vha. PLOS ONE fået oversat originalartiklen til dansk.
Unspecified pain and other soft tissue disorders following electrical injuries: a register‑based matched cohort study
This study investigates whether individuals who have sustained an electrical injury (EI) are diagnosed with unspecified pain or pain related to the musculoskeletal system in the years following the injury
Incidence and immediate consequences of electrical shocks among Danish electricians: a cohort study
Nearly one-fourth of Danish electricians experienced one or more electrical shocks during a 26-week period, but most of the shocks are not perceived as severe, and have only limited immediate consequences.
Mental disorders following electrical injuries
The aim of this study was to investigate if persons with an electrical injury suffer from mental disorders in the following years.
Dansk oversættelse: Mental disorders following electrical injuries
Dansk El-Forbund har vha. PLOS ONE fået oversat originalartiklen til dansk.
Contacts with general practitioner, sick leave and work participation after electrical injuries: a register-based, matched cohort study
Exposure to electrical current may cause injury with both mental and physiological consequences. This may lead to increased contacts with general practitioners (GP) and the injured person may develop reduced ability to work. We aimed to examine these outcomes in terms of work-participation, long-term sick leave and contacts with GPs.
Hvem stod for projektet?
Projektet blev udført i et samarbejde mellem Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning (hedder nu Regionshospitalet Gødstrup, red.) og Dansk El-Forbund.
Følgegruppen: I følgegruppen var der repræsentanter fra blandt andet myndigheder og arbejdsgivere.
Projektgruppen: Anette Kærgaard (projektleder og speciallæge), Karin Biering (seniorforsker), Kent J. Nielsen (seniorforsker), Ole Carstensen (speciallæge) og Elisabeth Dørken (kommunikation)
Hvis du har flere spørgsmål til projektet, så kan du kontakte Lars B. Sørensen eller Lene Christiansen fra Dansk El-Forbund, som begge var med i følgegruppen i forbindelse med projektet.
Kontaktoplysninger
Lene Christiansen
Forbundssekretær
Forbundshuset
Lars B. Sørensen
Områdeleder - Fagligt / Juridisk område
Forbundshuset